Den motiverende dystopi

Denne blog startede med en ide: at være et medie for nogle af de mørke tanker der flyder gennem et intellekt i den postmoderne æra. Det er nu flere dage siden, i en tid hvor tiden til tider går ret hurtigt, og tiden er nu kommet til at reflektere lidt over udgangspunktet.

Alt det mørke kommer først til rette ved lyset. Med andre ord: livets mørke side er til for at motivere. Når den rette motivation er der så er mørkets krykker ikke længere vel egnede. Når det alligevel er vigtigt at snakke om det dystre, male dystopiske udsigter med store farverige udtryk, så er der tale om en dialektik mod dem der ikke kan se det dårlige ved det dårlige.

Ultraliberalisten, økonomen der har gjort sit genstandsfelt til ideologi og er tilhænger af dette felts overherredømme over alle andre, har brug for at åbne sine øjne for verdens mangfoldighed. Umuligheden af at opgøre det der har værdi i numeriske former er uomgængelig. Det stædige forsøg vil i enden, med vold og magt, møde sin manglende erkendelse som en mur.

Når pointen er forstået kan dialektikken slå om igen, og tænkeren må rette sig og se verden i det mere behagelige lys, hvor mørket ikke er baggrunden men farvernes mulighedsbetingelse.