onsdag, oktober 25, 2006

Det er ikke personligt

I den populære betydning af sætningen "Det er ikke ment personligt", hvad er det da der ligger bag den? Hvad betyder det når et menneske til et andet siger "det er ikke personligt" imens det svinger hammeren?
Som regel betyder det noget i nærheden af "jeg er her ikke som mig selv, men som repræsentant for noget andet." Udtalelsen finder sin plads på tidspunkter hvor dens ophavsmand netop kan se en grund til at modparten vil anse hans tilstedeværelse, eller dennes efterfølgende handling, som et personligt angreb.
Sætningens ytrerer er dér, til stede, som en institution, og mødet med den andens person bliver umuligt, for den anden har overladt sin tilstedeværelse til en "tredje" - instutionen.

Det er et asymetrisk møde imellem et menneske og et anderledes væsen der ikke kan møde menneskets person. Det anderledes væsen møder ikke menneskets person men mennesket som noget andet. Når den anden siger "det er ikke ment personligt" siges der i princippet at menneskets person er sammenhængen irrelevant. Hvis personen kunne undslippe ville det ikke være et problem for de efterfølgende begivenheder.

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home