Det motivationelle imperativ

Motivation syntes at være liberalistens primære hensigt, ligesom motivation syntes at være liberalistens forklaring på sovjetunionens uomgængelige sammenbrud. Danmarks nuværende regering afslører deres liberalistiske grundsyn på livet ved at have motivation som den aksiomatiske grundintention for alle deres formålsrationelle beslutninger.

Den liberalistiske tænkning er ikke upartisk i dens motivationscentrerede tænkning. Den liberalistiske motivations tænkning har en indædt interesse i arbejdets maksimering. Pausen, ferien og fritiden er kun noget i kraft af at det muliggør arbejdet. Ønsket om at være den tænkning der få lov til at bestemme rammerne for dem er derfor til at få øje på. Tænkningen ønsker at reducere alle disse og des lige til motivationelle redskaber. Ferien bliver en belønning for den store indsats. Pausen bliver belønningen for den uforstyrede arbejdstid. Og fritiden bliver belønningen for fleksibiliteten der netop lader fritiden flyde sammen med arbejdet.


Det er motivationen til produktivitet der er den fremhærskende og den bliver meget let totalitær. Truslen om at alt der måtte motivere mod noget andet, og dermed imod produktiviteten, forbydes ved lov er meget reel. Uden at komme med eksempler kan de fleste komme på op til flere eksempler, hvor det er den mere eller mindre officielle årsag.