Fra elementer til massetæthed

I antikken opregnede de fire elementer: jord, luft, ild og vand, og på denne tid var der guder der herskede over disse.

En moderne opremsning af elementerne vil være uoverskuelig, for ikke at sige irrelevant. Vi taler om atomer, og selv om ordet oprindeligt betyder udelelig er disse atomer delelige. De antikke elementer kalder en moderne fysiker for tilstande og vi kender dem nu som fast, flydende, gas og plasma tilstande.

Antikkens elementer er altså blevet opdelt, inddelt og sorteret. De er ligesom blevet usynlige for vores videnskab som elementer, den moderne videnskab er blevet så finmasket af de tidlige elementer er grove. Måske hænger dette forhold sammen med gudernes forsvinden. Men kan vi udelukke at de entiteter der beherskede de antikke elementer, hvor dele og tilstande endnu var anskuet uden yderligere analyse, kan begribes og anskues med vores finmaskede videnskabelige anskuelsesnet?

Måske er alt som hidtil; i mangel på tillid og forstand har vi blot sluppet vores greb et sted i tiden, og i mangel på retningssans har vi troet at jo finere detaljer vi ser i verden, des mere af verden vi ser. Måske forholder det sig ingen lunde sådan; måske er det blot nogle andre dele vi får øje på. Den verden vi ser i dag virker mere død end den de så den gang; spejlende kristendommens og den efterfølgende oplysnings massacre på naturfilosofi og naturreligionerne. Er dette et tab eller en berigelse af vores viden?